user_mobilelogo

Nøgleordning

Hvad kan din nøgle, og hvad skal du bruge den til?

Haslev Hallernes bestyrelse har vedtaget, at eftersom halpersonalet er gået hjem, når gymnastik og trampolin går i gang, skal instruktørerne selv lukke op til gymnastik- og trampolinhallen.

Halpersonalet går hjem omkring kl. 14.30. Det betyder, at hvert hold får udleveret min. én (1 stk.) nøgle, som passer både til haldør samt til musikskab og tremmerum. Skulle hovedinstruktøren, som nøglen bliver udleveret til – af en eller anden grund – være forhindret i at komme til træning en enkelt dag, må denne sørge for, at afløseren har en nøgle. Nøglen skal sidde i HTT-nøgleringen – alle kan jo glemme – så derfor skal det være nemt for halpersonalet at se, at nøglen tilhører en fra HTT.

Den udleverede nøgle passer også til klublokalet og de aflåste skabe i klublokale, kampsportslokale og thekøkken.

I klublokalets "pengeskab" hænger nøgler til køleskab og fryseboks samt enkelte reservenøgler til aflåste ting i hallen. Husk at hænge på plads efter brug, da andre ellers kan blive forhindret i at komme til skabene.

Brug af nøgleordning

  • Instruktøren på det første hold, der møder til træning, slår tyverialarmen fra og låser op til klublokalet (du skal alligevel ind for at kigge i din brevhylde, om der ligger post).
  • Du har ansvaret for at aflåse køleskabet, frostboksen og andre skabe efter brug, og at penge ved salg kommer i pengekassen. Nøglen må ikke udleveres til de enkelte medlemmer. Desværre har vi haft problemer med, at nogle "glemte" at betale for det købte, hvorfor vi er nødt til at være lidt restriktive på dette område.
  • Det er dit ansvar, at nøglen ikke lægges fra dig i hallen eller andre steder, så uvedkommende kan få fat i den.
  • Når du er færdig med din træning – og der ikke er mødt et andet hold – skal du sætte musikanlægget på plads i musikskabet og låse dette efter dig. Også tremmerummet skal aflåses. Og dørene ind til hallen låses naturligvis også af.
  • Det sidste hold på dagen (det er som regel konkurrenceholdene) tjekker, at alle yderdørene i hallen er låsede. Tremmerummet låses. Døren/dørene ind til hallen smækkes derefter – husk at slukke lyset.
  • Det sidste hold på dagen må også sørge for at låse til klublokalet og sætte tyverialarmen til. Men husk først at tjekke, om yderdørene fra klublokalet og ud til det grønne område (havedørene) er låste – håndtaget løftes op, hvorefter låsen drejes.

Nødløsning

Hvis der opstår problemer af en eller anden art, kan man henvende sig til nedenstående, men kun som absolut nødløsning (undersøg først, om der er andre i hallen, der måske kan afhjælpe problemet):

Halinspektøren : tlf. 4031 2435, se også på vagtplanen på halpersonalets kontor, her fremgår det, hvem der har vagt.

Kontakt HTT

Kasserer Henrik Eck

 

Sekretær Henriette Niehues

sekretaer@htt.dk 

Postadresse:

Sofiendalsvej 42b, 4690 Haslev

CVR-nr: 33854412

Bank: 2750 3451 720 553

Vi er medlem af


Medlemslogin

.


Log på Joomla >>
Her kan instruktører logge på og skrive på hjemmesiden.