user_mobilelogo

En sæson i HTT

Sæsonlængde

En normal sæson løber fra 1. september til HTT-opvisningen slut marts. Undtaget er konkurrenceholdene samt enkelte andre hold som f.eks. Drop In samt ældreidrætten (se under disse).

Kontingent

Kontingentet, der består af et medlemskontingent og et aktivitetskontingent, betales med DANKORT eller MobilePay ved tilmelding på hjemmesiden. Du kan altid fortryde din tilmelding, dog senest 14 dage efter sæsonstart eller efter holdets startdato. Du får naturligvis pengene retur, hvis du fortryder inden for fortrydelsesfristen.

Tilmelding og framelding

Tilmelding til hold kan kun ske på hjemmesiden ved at oprette en medlemsprofil påhjemmesiden og tilmelde dig eller dig barn (oprettes i barnets navn). Hvis et hold er overtegnet, kan du oprette dig på venteliste til holdet. 

Framelding skal ske via mail til . Det er altså ikke nok at framelde sig hos instruktørerne. Vi vil gerne have mulighed for at give en ledig plads videre til nogle af dem, som står på en venteliste. 

Ændring af dine adresseoplysninger

Hvis du skifter adresse, telefonnr eller e-mail adresse, bedes du logge på hjemmesiden med medlemsnr. og password. Du kommer ind på din egen side og kan under menuen Mine oplysninger rette og ændre disse oplysninger. Så hjælper du både dig selv og os, da vi gerne vil kunne sende dig vigtige informationer på e-mail eller SMS. 

Træning i ferier

Normalt følger vi skolernes ferier, dvs. at der ikke er aktiviteter i skolernes ferier med mindre andet aftales med holdenes instruktører. 

Forældre og træningen

Vi ser helst, at I som forældre ikke opholder jer i hallen, mens jeres børn træner. Vi har et dejligt klublokale, hvor I er meget velkomne til at opholde jer. Her er der også mulighed for at arbejde på jeres computer, da der er trådløst internet i klublokalet. Hvis I opholder jer i hallen, beder vi jer om ikke at blande jer i instruktørernes undervisning. Vær opmærksomme på, at jeres barns instruktører måske har brug for hjælp til praktiske opgaver vedr. redskaber, og hvad der ellers kan være af arbejde omkring holdet.

Brug gerne Klublokalet

Klublokalet kan benyttes af alle med relation til medlemmer i HTT. Der er trådløst internet i klublokalet. Adgangskoden findes i Klublokalet.

Hold dig orienteret om HTT og holdene

Kig jævnligt ind på HTTs hjemmeside. Her kan du under ”Nyheder” finde info om ændringer og rettelser til holdene, information om nye hold og nyheder om aktiviteterne i HTT. I ”Kalenderen” kan du se datoer for forskellige aktiviteter. 

 

Følg også HTT på Facebook

HTT er på Facebook. Her kan du følge med i nyheder fra HTT, se billeder og video og kommentere på vores informationer. Du behøver ikke at have en profil på Facebook for at se HTTs side på Facebook.

Fritidsforsikring og pædofili-politik

Du kan læse mere om Fritidsforsikring og pædofili-politik her på hjemmesiden. 

Spørgsmål, ris eller ros

Hvis der skulle være spørgsmål, ris og/eller ros i forbindelse med gymnastik- eller trampolinundervisningen i løbet af sæsonen, så kontakt trænerne på holdet eller formanden for gymnastik- eller trampolinudvalget.

Kontakt HTT

Kasserer Henrik Eck

 

Sekretær Henriette Niehues

sekretaer@htt.dk 

Postadresse:

Sofiendalsvej 42b, 4690 Haslev

CVR-nr: 33854412

Bank: 2750 3451 720 553

Vi er medlem af


Medlemslogin

.


Log på Joomla >>
Her kan instruktører logge på og skrive på hjemmesiden.