Corona retningslinjer

Kære medlemmer

Denne opstart er ikke som vi plejer da vi har en masse retningslinjer som vi skal tage hensyn til i denne sæson.

Vi har fået en masse retningslinjer som DGI og DIF har udstukket til os, vi skal selvfølgelig følge dem til punkt og prikke.

Vi vil gøre alt for at vi kan gennemføre vores sæson og træninger, så derfor har vi brug for jeres hjælp, så vi håber at i vil være behjælpelige med at gennemgå retningslinjerne for jeres børn.

Gymnastik-, trampolin- og rytmehold

  • Det er kun medlemmer, som er tilmeldt i vores system, der må komme ind i hallen, og kun på den pågældende dag, deres hold er i gang.
  • Man kommer selvfølgelig ikke til træning, hvis man er syg eller har symptomer på COVID-19.
  • Forældre har INGEN adgang til hallen. (Sidste stop er glasdørene ind til den lange gang i hal B).
  • Alle medlemmer bliver afleveret og hentet uden for hallen, hvor der vil være instruktører til at tage imod dem og krydse dem af. Når vejret skifter klarer vi afkrydsning inde i forhallen. Så kom 5 min før træning.
  • Bliver man forsinket, må medlemmet selv gå ind til træning.
  • Forældre kan sidde og vente i forhallen.
  • Har I noget info til trænerne, ville det være bedst hvis I skriver til dem inden træning.
  • Benyt hovedindgangen til at gå ind til træning og døren ved kampsporten til at gå hjem igen.
  • Særligt for gymnastikken: Ved træningens start gå ind af dør 2, og ud af dør 3.
  • ALLE medlemmer SKAL spritte hænder af, inden de træder ind i hallen. Der står sprit på bordet i forhallen.
  • ALLE medlemmer spritter hænder af mindst 1 gang i timen. (vi sørger for det bliver klaret).
  • Vi fraråder, at der tages drikkedunke med til træning, da man hver gang man har drukket af den, skal spritte hænder af igen.
  • Vi sørger for, at alle redskaber er desinficeret før, under og efter træning.
  • Da omklædning kun er begrænset åbent, opfordrer vi alle til at være omklædt hjemmefra.
  • Der vil stå garderobestativer på den lange gang, hvor man hænger sin jakke og taske og stiller sine sko.

Fitnesscenter

Da vi alle sammen fortsat skal passe på hinanden og respektere myndighedernes krav og retningslinjer, har vi her listet op, hvad der er gældende for vores åbning.

  • Åbningstid hver dag fra kl. 6.00-22.00.
  • Der vil være lukket pga. rengøring i centeret se yderdør for lukketiden.
  • Der må max. være 25 medlemmer i lokalet på samme tid.
  • Der vil blive stillet håndsprit flasker rundt i centeret.
  • Når man kommer ind i centret, spritter man sine hænder af som det første. Hånd-Spritten står i vindueskarmen.
  • Derefter tager man en klud og flaske med desinficerende middel (de står på den lille sorte reol, I indgangs partiet) og sørger for at rense maskinen af før og efter brug. Er der ikke flere flasker så er max antallet nået på 25 personer i centeret. Husk at stille flasken på plads på reolen i Indgangen, efter brug.
  • ALLE omklædnings- og baderum er fortsat lukket ned, så I bedes klæde om hjemmefra.
  • Det er ikke tilladt at medbringe egen måtte/liggeunderlag.
  • Det er ikke tilladt at ligge på de sorte måtter i frivægtsområdet.
  • Sørg for at holde god afstand til de andre medlemmer.
  • Der er ikke tilladt at tage sine børn med ind i centeret.
  • Prøve træninger er for en periode ikke muligt.
  • Programlægninger er heller ikke muligt i en periode, vi melder ud når det igen bliver muligt.
  • Vores kontor er lukket ned, så al oprettelse skal ske via vores medlemssystem.
  • Træn alene ikke parvis eller i grupper.
  • Host/nys i albue eller ærme.
  • Undgå fysisk kontakt.
  • Hvis man har nogen tegn på sygdom, kommer man selvfølgelig ikke i træningscenteret.
Print Friendly, PDF & Email