Her finder du lønsedlen, som du skal udfylde og sende til [email protected], når den er udfyldt.
Lønsedlen skal sendes som en vedhæftet fil i ét af følgende formater: xlsx, xls eller ods. Andre formater forsinker din lønudbetaling, og kan medføre, at vi slet ikke kan åbne lønsedlen. Kan vi ikke åbne din lønseddel, bliver du bedt om at fremsende den i et af førnævnte formater.
Vær altid omhyggelig, når du udfylder lønsedlen. Vær speciel opmærksom på at:
- udfylde alle felter i “hovedet” på lønsedlen. Husk tydeligt at angive holdnr. både bogstav og tal.
- udfylde én lønseddel for hvert hold du er træner på.
- skrive timetal som kommatal, dvs. 1 time og 30 minutter skrives som 1,5.
- skrive evt. antal km, hvis du bor mere end 10 km væk fra træningsstedet. Og sæt X i feltet til højre for timerne, hvis du er berettiget til kørselsgodtgørelse.
Den udfyldte lønseddel skal sendes senest den 15. i måneden, hvis du får løn med skattekort. Får du løn med omkostningsgodtgørelse, skal lønsedlen sendes umiddelbart efter sæsonafslutningen. Op til nytår skal lønsedlen sendes senest den 10. december.
Har du brug for hjælp til udfyldelse af lønsedlen, kan du kontakte os HER.
Du kan downloade lønsedlen HER.